Mord i Madrid
>> mandag den 30. november 2009
Solen skinnede ned over det tørre, gule landskab. Så langt øjet rakte, var der afsvedne tørre marker, og luften flimrede i heden. Over byen spejlede solen sig i de azurblå swimmingpools, som var små oaser på toppen af de flotteste skyskrabere. På gaderne myldrede svedige turister med lyserøde ansigter, indkøbsposer og kameraer om halsen, mens de lokale svalede sig ved en øl og et stykke jámon i dunkle barer. På aviskioskens spisesedler bekendtgjorde El País, at landets værste seriemorder stadig var på fri fod, mens El Mundo viste et portræt af en smuk, ung kvinde og teksten: ”Intet spor af Isabella”.
På Paseo Castellana holdt bilerne i kø, og airconditionen kørte for fuld udblæsning i de hvide taxaer, mens señorer i gamle biler, kørte med knytnæven hængene løst ud af vinduet, for det tilfælde, at en medtrafikant skulle have en kærlig hilsen med på vejen. En grøn Seat fra 1987 holdt for rødt, og bilens fører, en 37-årig atletisk bygget mand men med tendens til topmave, slog irriteret ud med armen, så cigaretten vippede faretruende mellem læberne. Så snart lyset skiftede, gassede han op, og lettet strøg han fingrene gennem det mørke, glinsende hår, da han igen havde varevognen i sigte.
”Kalder alle vogne. Øjeblikkelig forstærkning til Puerta del Sol. Vogn 048 har brug for assistance. Jeg gentager: Øjeblikkelig forstærkning til…”
