Det var en mørk og stormfuld aften...
>> onsdag den 16. december 2009
Alle kan lide at læse en spændende roman - det er pageturners, som sælger bedst. Hvad er det, der gør, at Dan Brown kan fastholde sin læser over 300 sider, så man må sidde oppe hele natten, for at få den læst færdig?
Der er sikkert flere strategier, og hvis jeg havde det gyldne trick her, ville jeg allerede selv være bestsellerforfatter, men noget som alle kan arbejde med er et rent teknisk begreb: Cross cutting - eller på dansk: krydsklip.
Det er en meget anvendt teknik, som også findes i filmbranchen, hvor begrebet også stammer fra. Det er den klippeteknik man bruger, hvor man følger to (eller flere) scener på én gang, og hvor der hver gang skiftes mellem dem på det mest spændende sted. På engelsk hedder spænding 'suspense'. Det engelske ord 'suspensers' betyder seler, og hvis man forestiller sig, at handlingen er et sæt seler, så drejer det sig om, at 'trække spændingen ud', for at blive ved med at holde fast i læseren :-)
F.eks. kender vi alle denne scene fra en westernfilm:
Heltinden ligger bundet på skinnerne, og kan ikke røre sig. Der klippes til toget, som kommer nærmere og nærmere. Der klippes til helten, som slås med skurken, for at kunne slippe fri og komme kvinden til undsætning. Klip til kvinden igen. Hun forsøger at friste sig fri. Klip til toget, som buldrer frem mod det sted, hvor hun ligger osv. osv.
Ugens opgave er at lave en spændende scene på max 500 ord, hvor man anvender cross cutting-teknikken. Kan man skabe spænding uden, er det også helt i orden. Cross cutting er ment som en hjælp.
God fornøjelse!
Mange spændte hilsener
Clara.
0 kommentarer:
Send en kommentar