Følelser

Jeg står på hotellets udsigtsterrasse.400 m under mig breder byen sig ud som et lyshav.Jeg tænker på, hvad alle de mennesker laver lige nu og hvad de føler. Jeg kan se, fornemme, deres følelser som hvirvler dernede i mørket og lyset. Det kan se forvirrende ud, men jeg har lært mig at skelne mellem dem og isolere den ene fra den anden, Dér, for eksempel, ammer en mor sit barn med al den kærlighed og lykke følelse der følger med. Dér bliver et barn voldtaget, en blanding af begær og lyst på den ene side, rædsel og smerte på den anden. Dér sidder en mand med bondeanger. Han har været igen spillet huslejen op. Hver følelse har sit egen karakteristika. Sin egen farve, form og intensitet. Nogle står som lysende vibrerende søjler af lys, andre hidsige hvirvler som en skæbne der er løbet løbsk.Jeg trives, næres ved følelser.Ikke ondskab, begær, misundelse, jalousi, had, grådighed. Jeg søger kun kærlighed, ømhed, glæde, tryghed, taknemmelighed... Alle de gode og positive følelser. De giver mig kraft og styrker mig, nærer mig så jeg kan leve som den jeg er. De andre følelser er tomme kalorier så at sige. Der er intet i dem, som jeg kan bruge. Men de har selvfølgelig deres berettigelse. Ligesom de lyse følelser har deres berettigelse.De har nemlig et fælles punkt, hvor de mødes fra hver sin side. I sorgen. Ah ja, sorgen! Dér er der virkelig noget at komme efter. Det er den centrale, den ultimative følelse for mig. Hvordan kan den være fælles? Sorgen som konsekvens af de dårlige følelser, sorgen som resultat af de gode følelser. Når mennesker agerer ved dårlige følelser gør de andre ondt og deraf sorgen. Når mennesker besidder de gode følelser føler de sorgen, når de mister den eller det, deres følelser er rettet imod. Derfor siger jeg, at sorgen er den følelse alle andre følelser mødes i. Og sorgen er det, der holder mig i live. Jeg suger næring ud af sorgen. Den er for mig som det mest ophøjede gourmet måltid, men ingen nok så bestjernet restaurant i verden kan give mig det samme som sorgen.Du vil måske undre dig nu og spørge, hvordan sorg kan styrke mig? Jeg er heller ikke som dig. Jeg har intet behov for mad og drikke. Jeg lever ved og af følelser alene. Derfor er det første jeg gør i en ny by at købe et bykort og en lokal avis. Kortet for at vise mig kirkerne. Avisen for at læse dødsannoncerne og hvornår der er begravelser. Jeg går helst til børnebegravelser. Dér er sorgen størst og jeg kan klare mig længe på en rigtig god begravelse. Nogle er bedre end andre. Hvis et barn dør som helt lille pga. en ulykke er der ofte en meget koncentreret sorg. Så stærk og kraftig at jeg næsten kan spise den. Jeg føler, hvordan jeg vokser i kraft, når jeg står nær de sørgende. Det sker selvfølgelig også at sådan en begravelse skuffer. At de, der er til stede selv er skyld i barnets død. Har myrdet det med overlæg. Det er fascinerende, hvad man lærer om mennesker, når man kan stå ved siden af dem og studere deres inderste følelser. Heldigvis er det ægte og stærk sorg de fleste gange.Jeg læser dødsannoncerne i dagens avis. Dér! En tvilling er død i en trafikulykke. Den anden overlever. Begravelsen er i overmorgen. Åh ja, det vil blive en god, nærende begravelse